NØDDER


SKAL DU SÆTTE DINE NØDDER I BLØD?


Ligesom med frø, korn og bælgfrugter indeholder nødder store mængder af antinæringsstoffer. Disse stoffer binder næringsstofferne og kan i store doser beskadige tarmens villi (meget små tarmtotter, der optager næring). Nutidens forskning er enig i, at for mange af disse stoffer i kosten har en negativ indvirkning på vores helbred. Dette kan blandt andet føre til alvorlige næringsmæssige mangler. 100 gram økologiske mandler indeholder ca. 1200 mg fytinsyre (antinæringsstof).



Det anbefalede daglige indtag er på mellem 100-800 mg pr. dag, afhængigt af personens tarmsundhed. Jo sundere tarmen er, desto flere antinæringsstoffer kan personen klare.
Ved at sætte frøene i blød i ca. 10 timer og derefter lade vandet dræne fra i ca. 10 timer reduceres mængden af antinæringsstoffer, og det gør frøene lettere at fordøje. Jo flere nødder man spiser, jo vigtigere er det med iblødsætning. Hvis du spiser mindre end 30 gram nødder om dagen og føler, at din mave kan håndtere det, er iblødsætningen ikke så vigtig.